|
Tungen.
- Hos spædbarnet
er tungen ikke først og frem-
mest et smagsorgan: Alting skal
mærkes med munden. Plud-
relyde bliver ofte udlagt som
taleforberedende øvelser, en
slags fonetisk gymnastik, og
det er påvist hvordan spæd-
barnet til at begynde med har
et universielt fonetisk bered-
skab som i løbet af nogle må-
neder degenererer til et lo-
kalsprogligt repertoire. Men
det vigtigste ved spædbarnets
pludren er at den etablerer
en intim og kontinuerlig sam-
menhæng i passagen fra det
infantile ( : umælende) til det
sprogbrugende menneske -
som samtidig er en overgang
fra én dominerende sans til
en anden: En rent taktil ver-
den transformeres til en ver-
den af lyd ( gentagelse, ryt-
men, er afgørende her: da-
da, agry-agry). Det intime be-
røroingsorgan berører nu tin-
gene med tøvende sproglyd
og forvandler sig fra nærsans
til fjernsans: Tungen forsøger
at smage med ordene, mærke
med ordene, huske med ord-
ene: Også på afstand smager
'ma-ma' af mælk og varme.
Ordene gør tingene nære og
velkendte, trækker dem helt
ind i munden.
Citat: Victor Andersen's Maskinfabrik,
nr 29, 2004 |